Medlems-netværk

Fri Læring har en Facebookgruppe for medlemmer. I den kan du bl.a. finde erfaringsdeling, online netværk, fysiske HU-venskaber og inspiration. Gruppen er desuden et stort arkiv, hvis du søger i den. Husk at læse gruppereglerne, når du bevæger dig ind i det online HU-fællesskab.

Fri Lærings Medlemsgruppe


HU kontaktpersoner

Som Fri Læring-medlem har du også mulighed for at skrive til én af foreningens lokale HU kontaktpersoner.
 

Andre netværksgrupper

Der findes grupper for hjemmeundervisere og hjemmeunderviste elever over hele landet - både online og fysisk. Facebook er stedet, hvor du kan finde indgangen til mange af dem. Listen herunder samler nogle af de mange HU-grupper, du kan finde på Facebook.  

Ser du forkerte eller forældede oplysninger om en gruppe - eller har du et fællesskab at tilføje, så skriv til os på info@frilaering.dk. 
Bemærk: Listen laves ud fra brugerinput og gruppebeskrivelser. Fri Læring ingen indflydelse på eller ansvar for indholdet af grupperne.


Landsdækkende grupper

Neurodivergerende hjemmeundervisning 
Gruppe for neurodivergerende HUere med sparring, netværk og mulighed for at søge relationer. Gruppen har et intersektionelt fokus og arbejder ud fra den sociale model for handicap og neurodiversitetes-paradigmet.

HU Gaming 
Gruppe om gaming for hjemmeundervisere og deres børn, hvor der snakkes gaming - og kun gaming. Ingen snak om skærmtid, for og imod gaming osv. 

HU Holdet 
Gruppe til planlægning af HU-ture og arrangementer over hele landet. Det afhænger af de enkelte medlemmer og deres aktivitet, hvor i landet der er ting at deltage i. 
 

Sjælland

Unschooling København 
Gruppe for forældre i København og omegn, der unschooler (både små og store børn) - eller gerne vil lære mere om unschooling. Formålet er, at skabe et netværk baseret på en fælles interesse for unschooling, på tværs af de legegrupper/aktivitetsforeninger/hjemmeskolefællesskaber, nogle medlemmer ellers deltager i.

HU Amager & København 
En lokalgruppe for HUere i Tårnby, Kastrup, Dragør, Frederiksberg og København (Storkøbenhavn). Mulighed for at lave fælles arrangementer og møder.

HU tween/teen gruppe København og omegn 
Gruppe til fælles ture og meet ups for HU-elever fra 9 år og ældre i Københavnsområdet.

Hjemmeskoleudflugter i Københavnsområdet 
I gruppen planlægges og koordineres udflugter og fælles undervisningsforløb for HU-børn, primært i Storkøbenhavn. 

Neurodivergent hjemmeundervisning - udflugter i hovedstaden
Gruppe for HU-elever, der har brug for ture mindre flok. Også åben for forældre med børn hjemme pga skolevægring. 

Hjemmeundervisning Gribskov 
For alle, der HUer - eller overvejer det - i Gribskov og omegn. 
Gruppen er primært til sparring vedr. hjemmeundervisning. Men lokale emner af mere generel karakter også velkomne. 

Hjemmeundervisning Unschooling Nordvestsjælland 
Hjemmeundervisere og unschoolere fra Nordvestsjælland kan finde sammen her.
Der kan f.eks. deles opslag om lokale arrangementer eller efterlyses legekammerater.

Hjemmeskolere i Børnenes hus 
Gruppe for hjemmeskolere, unschoolere, hjemmepassere etc i Nordsjælland. 
Vi mødes én dag om måneden i Børnenes hus, Fiolagade 17a, 3000 Helsingør ca. kl. 11-15. 
Om vi bare skal mødes eller have aktiviteter, finder vi sammen ud af i Facebookgruppen.

Hjemmeundervisning og unschooling Holbæk og omegn 
Gruppe for aktive hjemmeundervisere, som bor i Holbæk eller omegn.
Gruppen mødes som udgangspunkt hver onsdag. Intentionen er at skabe et fællesskab med nære relationer og fælles oplevelser. 

Hjemmebørn Sorø 
Forening for hjemmepassere og hjemmeundervisere + børn 0-18 år. 
Forskellige aktiviteter slås op i de to Facebookgrupper:  
Hjemmebørn Sorø - arrangementer for alle, der vil mødes løst af og til. 
Hjemmebørn Sorø - medlemmer - for medlemmer med fast fremmøde til mindst ét af ugens arrangementer. 

HU i Køge og omegn 
Gruppe for HU-familier i Køge og omegn. 
Til refleksioner, vidensdeling, samarbejde og legeaftaler. 

Hjemmeundervisning og unschooling - Sydsjælland/Møn/Lolland/Falster 
Gruppe for aktive HUere på Møn & Lolland/Falster.
 

Fyn

Unschooling Netværket i Odense
Dette er et lokalt netværk for Unschoolere i Odense. Fokus er på det sociale fællesskab. Alle der kan se sig selv bidrage positivt og konstruktivt til fællesskabet er velkomne.

Unschooling Sydfyn 
En gruppe for sydfynske forældre, som har lyst til at netværke omkring unschooling filosofien. En mulighed for at give vores børn en mere fri barndom, med indflydelse på egen læring. En tro på at børn lærer de ting de har brug for, når de er motiverede for det, på den måde der passer dem bedst.

Hjemmeskolefællesskabet Sydfyn 
Dette er en gruppe for folk der er 100 % afklarede omkring hjemmeskoling. Hvis du er nysgerrig eller interesseret i hjemmeskoling/unschooling er du meget velkommen i gruppen Unschooling Sydfyn hvor der både er folk på barsel, nogen der hjemmepasser og hjemmeskoler. Denne gruppe er startet ud fra ønsket om et mere stabilt og langvarigt fællesskab :)

HU Ærø
HU-gruppen for Ærø hvor alle hjemmeundervisere eller kommende hjemmeundervisere er hjerteligt velkomne. 

HU Odense Omegn 
I gruppen arrangeres forskellige skoleforløb, faglige udflugter og arrangementer i Odense og omegn. 


Jylland

Hjemmeskole/unschooling Nordjylland 
For nordjyder, som hjemmeunderviser eller overvejer hjemmeundervisning.

Unschooling/hjemmeskole Mors/Thy og omegn 
Gruppe for HUere på Mors/Thy og omegn. 

SkovHjemmeskolen 
Gruppe for aktive HUere, der mødes i Sønderskoven i Vejle og laver planlagte aktiviteter. 
Fx bålmad, tipi, skovskulptur, bue og pil, bygget huler, snittet, haft undervisningsdage på Økolariet. Det planlægges i fællesskab, hvad der skal ske. Gruppens deltagere skiftes til at forberede og betale for diverse udgifter.

Det Gode Lærende Spektakel - HU Midt- og Østjylland 
Gruppe for aktive HU'er og alle, som begynder HU den kommende sommer. 
I gruppen kan alle oprette og invitere til en begivenhed, der foregår i Midt- og Østjylland. 
For børn under skolealderen henvises til: Hjemmepassere i Østjylland - som planlægger/overvejer hjemmeskole.

HU hygge ved Ry 
Gruppen mødes fredage.

HU i Horsens 
For HUere i Horsens. 
Mulighed for fælles udflugter, legeaftaler og fælles lærings-arrangementer sammen.

Hjemmeskole Djursland 
Gruppe for nuværende og kommende HUere, som ønsker et fællesskab til leg, socialt samvær og sparring.

Hjemmeunger I Billund Kommune og omegn 
Gruppe for hjemmepassere og HUere med børn i alle aldre. 
Mødes tirsdag formiddag nær Billund. 

Hjemmeundervisning Ringkøbing-Skjern kommune
Gruppe for HUere, som ønsker at dele erfaring og måske mødes til socialt samvær.  

Unschooling Vestjylland
Gruppe for alle, der unschooler, hjemmeunderviser eller planlægger at gøre det.

Aktiv HU Kolding og omegn 
Gruppe for aktive hjemmeundervisere i Kolding og omegn. 

Frilæring Als 
Netværk for HUere, der bor på Als eller omkring. 
Mulighed for erfaringsdeling og fælles arrangementer.
 

Bornholm

Hjemmeskole på Bornholm - Unschooling og hjemmeundervisning 
Gruppe for alle HUere på Bornholm - og dem, der ønsker at hjemmeundervise.